Generation C – de unge måske-brugere

– En kvalitativ analyse af unges cross-media medborgerskab og deltagelse på og på tværs af nye og gamle medieplatforme

Forskningsprojektet ledes af adjunkt og ph.d. Jannie Møller Hartley, og i samarbejde med Ungdomsbureauet (Ungdomsbureauet.dk) etableres en række workshops på forskellige danske uddannelsesinstitutioner. Projektet er finansieret af Center for Magt, Medier og kommunikation på Roskilde Universitetscenter og. Projektet undersøger blandt andet:

Via workshops, dagbøger og interview med unge fra forskellige uddannelsesinstitutioner analyseres de unges egne tanke, forestillinger og formuleringer om ”samfund”, ”medborgerskab”, ”politik” og ”medier”.

Projektet er påbegyndt i september 2014 og afsluttes i 2015.

Baggrund for projektet:

I Danmark og i resten af verden er en generation af unge vokset op som det man i litteraturen kalder ”digital natives” eller Generation C – de sociale og analoge medier er en fast del af deres hverdag, som de bruger både i de uddannelsesmæssige og private sammenhænge, de indgår i. De unge er connected, de er computerized, de er communicating og content-centrerede. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis ser eller interesserer sig for de nyheder, de kan få via medierne.

Selvom de unge er fremtidens nyhedsbrugere og de fremtidige samfundsborgere, som det danske demokrati bygges på og er afhængige af, ved vi meget lidt om, hvordan de unge forholder sig til verden omkring dem og de medier, de benytter til at få informationer om denne verden. Netop derfor er de unges medieforbrug og de tanker, de gør sig om deltagelse i samfundet, særligt interessante i et medieforskningsperspektiv. Hvordan medier bidrager eller ikke bidrager til at udvikle disse forskellige former for medborgerskab hos unge er dette projekts genstandsområde.

For mere info kontakt jath@ruc.dk